Joakim Nygård Archive Linked About

Brændstof og kWh

26 Sep 2022 -

Ved elektricitet anvendes normalt kilowatt-time, 1 kWh og vi bruger typisk 1500 kWh årligt pr. person i Danmark. Benzin indeholder ca. 9,7 kWh per liter (specifik energi ca. 46,4 MJ/kg, massefylde 0,755 g/cm³), men en effektiv benzinmotor kan kun udnytte omkring ⅓, altså lige over 3,2 kWh/l. Diesel indeholder ca. 10,77 kWh/l (specifik energi ca. 45,6, densitet 0,850 g/cm³). Moderne dieselmotorer udnytter op mod 45% af energien til fremdrift, svarende til 4,8 kWh/l.

Det betyder at et års gennemsnitligt strømforbrug kan genereres med under 500 liter benzin pr. person (462 l) eller ca. 310 liter diesel. En benzintank på 50 liter indeholder ~162 kWh udnytbar energi.

Med en gennemsnitlig literpris i 2. kvartal 2022 på 17,49 kr. kostede 1 kWh udnyttet fra benzin 5,39 kr. Gennemsnitsprisen i samme periode var 3,88 kr. for 1 kWh elektrisk energi.

Nyere Li-ion batteriers energitæthed angives til omkring 0,25 kWh/kg (næste generation kan formentlig nå 0,3 kWh/kg). Benzins udnytbare energi er med 4,30 kWh/kg mere end 15 gange så energitæt. Til gengæld er en elektromotor >98% effektiv (omend batteriet har et kapacitetstab ved lave temperaturer), hvorfor elbiler kan nå ned på 0,16 - 0,17 kWh/km, dvs. omkring 6 km/kWh. En moderne benzinbil kører omkring 15 km/l, hvilket med udnyttelse af en tredjedel af energien svarer til ca. 5 km/kWh.

DrivkraftDanmark opregnes Danmarks olieforbrug til 236 PJ i 2021, heraf udgør transport med 81% 191 PJ. Energistyrelsen har kun færdige tal for 2020 og her opgives det samlede energiforbrug til vejtransport til 152 PJ. Nedlukning under Corona medfører et midlertidigt fald og forbruget i 2019 var da også 164 PJ til vejtransport. Det kan omregnes til 45,56 TWh. DrivkraftDanmark angiver at cirka en tredjedel af personbilerne kører på diesel, så den gennemsnitlige udnyttelse af energiindholdet kan beregnes til (⅔ ∙ 33% + ⅓ ∙ 45%) ≃ 37% (forudsat forbruget af brændstof svarer til fordelingen på motortype). Den udnyttede energi til vejtransport er altså 16,86 TWh.

Energistyrelsens rapport fortæller at Danmarks samlede vindproduktion var på 58,1 PJ i 2019 eller 16,1 TWh, dvs. hele Danmarks vindkraft med en kapacitet på 6,1 GW kan lige knap dække energibehovet til vejtransport!

Realkreditrentens indvirkning på boligprisen

21 Sep 2022 -

Den Europæiske Centralbank har analyseret boligmarkedet og sammenholdt renteniveau med prisudviklingen:

Ifølge den estimerede model fører en realkreditrentestigning på 1 procentpoint, alt andet lige, til et falde i huspriser på ca. 5% efter omtrent to år. (min oversættelse)

Særlig lave renter giver en større effekt:

i en situation med lav rente bliver det forventede fald i huspriserne ved en rentestigning på 1 procentpoint omkring 9% […] efter ca. to år. (min oversættelse)

Med en nuværende stigning i den lange realkreditrente på 4%-point siden 2021, giver det et muligt fald på (1-0,09)4, 31% frem mod 2024. Det er godt nok voldsomt.

Facebooks dybe, mørke datasø

12 Sep 2022 -

I forbindelse med en retsag om misbrug af persondata fra Cambridge Analytica skandalen er to erfarne Facebook sotwareudviklere i en høring i marts blevet spurgt om, hvad Facebook har gemt af information om brugerne og hvor er det gemt. The Intercept skriver:

[Facebook] har indsamlet så meget data om så mange milliarder mennesker og organiseret det så forvirrende at fuld klarhed er umulig på et teknisk niveau. Ved høringen i marts 2022 beskrev Zarashaw og Steven Elia [begge højtstående ledere af softwareudvikling] Facebook som et data-behandlings apparat så kompleks at det trodser forståelse indefra [min oversættelse].

Det offentliggjorte referat bekræfter et internt dokument fra Facebook, der blev i april blev lækket til Motherboard. Fra dokumentet

“Forestil dig du holder en flaske blæk i hånden. Denne flaske blæk er en blanding af alle mulige typer af brugerdata (3PD, 1PD, SCD, Europa, osv.) Blækket hælder du i en sø (vores åbne data systemer; vores åbne kultur) … og det flyder … alle vegne. Hvordan får du blækket tilbage i flasken? Hvordan organiserer du det igen, så det kun flyder til tilladte steder i søen?” [min oversættelse, min fremhævning]

(3PD betyder 3. parts data; 1PD betyder 1. parts data; SCD betyder data i sensitive kategorier)

Som udvikler er det en genkendelig tilgang fra gamle dage, dengang vi hackede prototyper sammen uden at tænke på sikkerhed eller databeskyttelse. Det er mange år siden efterhånden. Måske Zuckerbergs gamle motto “move fast and break things” skulle have været skiftet ud noget før?

Tiktok Tracking

19 Aug 2022 -

I sidste uge skrev jeg om overvågning af hjemmesider i apps som Instagram og Facebook (begge ejet af Meta/Zuckerberg) med udgangspunkt i Felix Krauses analyser. Nu har han lavet en lille hjemmeside, der indikerer, hvorvidt browseren i apps indsætter JavaScript og yderligere afsløret at TikTok har mulighed for at indsamle alle tastaturtryk:

TikTok iOS abonnerer på alle tastetryk (tekstfelter) på tredjeparts hjemmeside vist fra TikTop appen. Det kan inkludere adgangskoder, betalingskort og andre følsomme oplysninger. […] Vi kan ikke vide, hvad TikTok bruger oplysningerne til, men fra et teknisk perspektiv er det det samme som at installere en keylogger på tredjeparts hjemmesider. [min oversættelse]

Alt du indtaster og gør på hjemmesider besøgt i TikTok appen (…og Facebook/Instagram) kan altså spores og bliver måske (sandsynligvis?) sendt til TikToks servere. Hvad der herefter sker med oplysningerne er uvist. Det minder meget om Wikipedias definition af Malware

Skattefradrag på boligopsparing

15 Aug 2022 -

Venstre skriver i deres boligudspil, at de er klar over at ejerboliger er svære at få råd til i mange byer:

Der er en særlig udfordring med de unge førstegangskøbere, som kan have svært ved at få fodfæste på boligmarkedet. […] Den udvikling vil Venstre tage et opgør med og gøre boligmarkedet mere tilgængeligt for almindelige hårdtarbejdende danskere, der også har en drøm om at eje deres egen bolig.

En del af deres forslag indebærer et skattefradrag til boligopsparing:

Derfor vil vi indføre en boligopsparingskonto til førstegangskøbere. På kontoen kan førstegangskøberen spare op til det første køb af bolig. Kontoen skal være fradragsberettiget, så man som førstegangskøber får bedre mulighed for at spare op til udbetalingen til købet af sin første ejerbolig.

Principielt vil det føre til prisstigning, hvis flere får råd og efterspørgslen derfor øges. Det hjælper reelt nuværende ejere og er altså det modsatte af det erklærede mål.

Browsing på mobilen

12 Aug 2022 -

Det startede med en artikel af Felix Krause, der forklarer at Facebook og Instagram apps indsætter JavaScript kode på besøgte hjemmesider gennem deres egen mini-browser i appen:

Det gør det muligt for Instagram at overvåge al aktivitet på eksterne hjemmesider, uden tilladelse fra hverken brugeren eller hjemmesidens udbyder [min oversættelse]

Det inkluderer indsamling af brugernavne og adgangskoder, betalingskort, tidligere køb på hjemmesiderne, scrollposition (en indikation af læseaktivitet), klik og kopiering af tekst og billeder! Krauses undersøgelse indikerer dog kun indsamling de besøgte hjemmesiders adresse.

Herfra en god artikel af Adrian Holovaty om flere problemer med mini-browsere i apps, f.eks. irritation ved at de ofte medfører at jeg skal logge ind igen på den besøgte hjemmeside, men fremhæver de vigtige sikkerhedsmæssige problemer:

Når en app viser en hjemmeside via et webview [mini-browseren nævnt ovenfor], har appen kontrol over siden. […] Det betyder at appen kan indsætte vilkårlig JavaScript på enhver hjemmeside, der vises i det webview [min oversættelse]

Og videre til browserprogrammør Alex Russells serie om betydningen af browservalg, del 2:

Selvfølgelig ville de [Facebook] blive grebet i at spore brugere over internettet via in-app browsere, præcis som denne artikel advarede om sidste år [min oversættelse]

Der er mange vigtige pointer i de nævnte artikler, men konkret, sikkerhedsmæssigt er konklusionen klar: Sørg altid for at åbne links til hjemmesider i den fulde browser på telefonen.

Der er stadig grænser

29 Jun 2022 -

I 1972 udgav Romklubben den skelsættende bog Grænser for vækst. Med udgangspunkt i forskernes computermodel World3 beskriver rapporten 12 scenarier for hvordan verden ville udvikle sig over de kommende 100 år, afhængig af politiske beslutninger og adfærd. Af de 12 scenarier er der 7, der ender i kollaps (altså en relvativ pludseligt og ukontrollabel nedgang) og 5 hvor vi globalt formår at holde os inden for planetens grænser. I årene efter har der været flere opfølgende studier af, hvordan udviklingen faktisk har været og det er nedslående læsning.

I 2008 sammenlignede den australske fysiker Graham Turner den globale udvikling med bogens scenarier, nævnt af f.eks. Ingeniøren i 2009. Udviklingen viste sig at følge det scenarie, der kaldes ‘Standardforløbet’ (‘standard run’, business-as-ususal). Det scenarie fører ifølge bogens fremskrivning til kollaps i midten af det 21. århundrede.

Rekonstruktion af standardforløbet som vist i Grænser for vækst

I 2013 skriver Dagbladet Information også om Turners rapport og nævner en anden rapport, The WORLD model fra 2013 af Harald Sverdrup, Kristin Vala Ragnarsdottir og Deniz Koca. Det er en videreudvikling af den oprindelige World3 model med flere detaljer (direkte link). Fra artiklen:

“Vi er i forstadierne til et sammenbrudsscenarie. Det er nu, vi får advarslerne, og hvis vi ikke tager os af dem, bliver det meget ubehageligt,” påpeger Sverdrup, hvis model også viser, hvordan stigende grader af genanvendelse og lukkede produktionskredsløb kan forlænge tidsfristerne markant og bidrage til at skabe bæredygtighed.

Information skriver igen i 2019 om Grænser for vækst med udgangspunkt i rapporten Decoupling Debunked, der afviser at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra forøget resourceforbrug og miljømæssigt pres i tilstrækkelig grad. Fra rapporten (min oversættelse, forfatterens fremhævning):

Gyldigheden af ideen om grøn vækst baserer sig på antagelsen om en absolut, permanent, global, stor og tilstrækkelig hurtig afkobling af økonomisk vækst fra alle kritiske miljømæssige belastninger. Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk belæg for at sådan en afkobling finder sted. Det er tilfældet for materialer, energi, vand, drivhusgasser, land, vandforurening og tab af biodiversitet, hvor afkoblingen enten kun er relativ og/eller blot observeret midlertidigt og/eller alene lokalt.

Altså at det der kaldes grøn vækst slet og ret er vækst.

I 2022 er det 50 år siden Grænser for vækst udkom og Romklubben har i den anledning udgivet en ny bog med status over udviklingen siden, Limits and Beyond. Fra Informations artikel om udgivelsen:

Når det i dag synes så svært at forstå, at vi er stødt på planetens grænser, er det ifølge Bardi, fordi vi er præget af de helt ekstraordinære, om end ganske få, ‘gyldne årtier’ fra 1950’erne til midten af 1970’erne, hvor den økonomiske vækst foregik med en hast, “der formentlig aldrig før er set i historien”, og med en teknologiudvikling, der fremstod som en ustoppelig kraft.

Gaya Herrington har bidraget til bogen og har, ligesom Graham Turner, undersøgt hvad der er sket de seneste 50 år og hun når frem til at udviklingen tæt følger to af scenarierne fra Grænser for vækst der fører til kollaps (interview i The Guardian). Fra artikel på romklubbens hjemmeside (min oversættelse og fremhævning):

vi kan forvente et stop for økonomisk vækst i løbet af de kommende to årtier. […] menneskeheden bevæger sig mod at blive påtvunget grænser for vækst

En kontrolleret vej ned i fart er det mest humane, men tiden rinder ud.

Cost of Mistakes

21 Jun 2022 -

Fantastic advice by Ward Cunningham, developer of the first wiki and much, much more:

I can’t tell you how much time is spent worrying about decisions that don’t matter. To just be able to make a decision and see what happens is tremendously empowering, but that means you have to set up the situation such that when something does go wrong, you can fix it. […] When you get in situations where you cannot afford to make a mistake, it’s very hard to do the right thing. So if you’re trying to do the right thing, the right thing might be to eliminate the cost of making a mistake rather than try to guess what’s right.

Said in the context of software development, I think it applies to many aspects of life.

Cantor

30 May 2022 -

Impressive work from 2017 by Scott Farrar, May-Li Khoe and Andy Matuschak exploring how to build digital tools to help manipulate and understand math concepts:

What if you had some new way to represent numbers in your head—and manipulate them in your hands—that made certain thoughts easier to think? We’ve designed new interactive representations of numbers to attempt just that.

Many of the ideas have been implemented on Khan Academy today.

Prisfald på boliger

19 May 2022 -

Jeg har tænkt lidt mere på hvad den stigende rente og inflationen gør ved boligpriser og afdragsbyrde. I dag er den faste rente på et 30-årigt obligationslån steget til 4% (rd.dk) fra 1,5% tidligere i år. Det betyder at et rent annuitetslån er blevet godt 1200,- dyrere om måneden pr. million før skat. For at ramme samme ydelse, skal lånebeløbet falde med ca. 25% (før rentefradrag)!

Det ser ud til at også bankerne er ved at melde det ud, i første omgang Handelsbanken (Finans.dk 18. maj):

Vi venter således som udgangspunkt, at huspriserne på landsplan vil falde med i omegnen af 10-15 pct. over det kommende års tid, og vi vil bestemt ikke udelukke mere markante prisfald i de dyreste områder som for eksempel lejlighedsmarkedet i København.

Og Nordea Kredit og Jyske Realkredit (Finans.dk 19. maj):

I kommuner, hvor boligpriserne er uændrede i forhold til 1. januar 2021, skal boligkøbere forhandle et afslag på 16 pct. hjem, før de er kompenseret for de sidste 16 måneders stigende renter.

Samtidig er prisen steget på både varme, transport og fødevarer, så rådighedsbeløbet udhules. Det er længe siden vi har været i sådan en økonomisk situation.

Archive