I sidste uge skrev jeg om overvågning af hjemmesider i apps som Instagram og Facebook (begge ejet af Meta/Zuckerberg) med udgangspunkt i Felix Krauses analyser. Nu har han lavet en lille hjemmeside, der indikerer, hvorvidt browseren i apps indsætter JavaScript og yderligere afsløret at TikTok har mulighed for at indsamle alle tastaturtryk:
TikTok iOS abonnerer på alle tastetryk (tekstfelter) på tredjeparts hjemmeside vist fra TikTop appen. Det kan inkludere adgangskoder, betalingskort og andre følsomme oplysninger. […] Vi kan ikke vide, hvad TikTok bruger oplysningerne til, men fra et teknisk perspektiv er det det samme som at installere en keylogger på tredjeparts hjemmesider. [min oversættelse]
Alt du indtaster og gør på hjemmesider besøgt i TikTok appen (…og Facebook/Instagram) kan altså spores og bliver måske (sandsynligvis?) sendt til TikToks servere. Hvad der herefter sker med oplysningerne er uvist. Det minder meget om Wikipedias definition af Malware…
Venstre skriver i deres boligudspil, at de er klar over at ejerboliger er svære at få råd til i mange byer:
Der er en særlig udfordring med de unge førstegangskøbere, som kan have svært ved at få fodfæste på boligmarkedet. […] Den udvikling vil Venstre tage et opgør med og gøre boligmarkedet mere tilgængeligt for almindelige hårdtarbejdende danskere, der også har en drøm om at eje deres egen bolig.
En del af deres forslag indebærer et skattefradrag til boligopsparing:
Derfor vil vi indføre en boligopsparingskonto til førstegangskøbere. På kontoen kan førstegangskøberen spare op til det første køb af bolig. Kontoen skal være fradragsberettiget, så man som førstegangskøber får bedre mulighed for at spare op til udbetalingen til købet af sin første ejerbolig.
Principielt vil det føre til prisstigning, hvis flere får råd og efterspørgslen derfor øges. Det hjælper reelt nuværende ejere og er altså det modsatte af det erklærede mål.
Det startede med en artikel af Felix Krause, der forklarer at Facebook og Instagram apps indsætter JavaScript kode på besøgte hjemmesider gennem deres egen mini-browser i appen:
Det gør det muligt for Instagram at overvåge al aktivitet på eksterne hjemmesider, uden tilladelse fra hverken brugeren eller hjemmesidens udbyder [min oversættelse]
Det inkluderer indsamling af brugernavne og adgangskoder, betalingskort, tidligere køb på hjemmesiderne, scrollposition (en indikation af læseaktivitet), klik og kopiering af tekst og billeder! Krauses undersøgelse indikerer dog kun indsamling de besøgte hjemmesiders adresse.
Herfra en god artikel af Adrian Holovaty om flere problemer med mini-browsere i apps, f.eks. irritation ved at de ofte medfører at jeg skal logge ind igen på den besøgte hjemmeside, men fremhæver de vigtige sikkerhedsmæssige problemer:
Når en app viser en hjemmeside via et webview [mini-browseren nævnt ovenfor], har appen kontrol over siden. […] Det betyder at appen kan indsætte vilkårlig JavaScript på enhver hjemmeside, der vises i det webview [min oversættelse]
Selvfølgelig ville de [Facebook] blive grebet i at spore brugere over internettet via in-app browsere, præcis som denne artikel advarede om sidste år [min oversættelse]
Der er mange vigtige pointer i de nævnte artikler, men konkret, sikkerhedsmæssigt er konklusionen klar: Sørg altid for at åbne links til hjemmesider i den fulde browser på telefonen.
I 1972 udgav Romklubben den skelsættende bog Grænser for vækst. Med udgangspunkt i forskernes computermodel World3 beskriver rapporten 12 scenarier for hvordan verden ville udvikle sig over de kommende 100 år, afhængig af politiske beslutninger og adfærd. Af de 12 scenarier er der 7, der ender i kollaps (altså en relvativ pludseligt og ukontrollabel nedgang) og 5 hvor vi globalt formår at holde os inden for planetens grænser. I årene efter har der været flere opfølgende studier af, hvordan udviklingen faktisk har været og det er nedslående læsning.
I 2008 sammenlignede den australske fysiker Graham Turner den globale udvikling med bogens scenarier, nævnt af f.eks. Ingeniøren i 2009. Udviklingen viste sig at følge det scenarie, der kaldes ‘Standardforløbet’ (‘standard run’, business-as-ususal). Det scenarie fører ifølge bogens fremskrivning til kollaps i midten af det 21. århundrede.
Rekonstruktion af standardforløbet som vist i Grænser for vækst
I 2013 skriver Dagbladet Information også om Turners rapport og nævner en anden rapport, The WORLD model fra 2013 af Harald Sverdrup, Kristin Vala Ragnarsdottir og Deniz Koca. Det er en videreudvikling af den oprindelige World3 model med flere detaljer (direkte link). Fra artiklen:
“Vi er i forstadierne til et sammenbrudsscenarie. Det er nu, vi får advarslerne, og hvis vi ikke tager os af dem, bliver det meget ubehageligt,” påpeger Sverdrup, hvis model også viser, hvordan stigende grader af genanvendelse og lukkede produktionskredsløb kan forlænge tidsfristerne markant og bidrage til at skabe bæredygtighed.
Information skriver igen i 2019 om Grænser for vækst med udgangspunkt i rapporten Decoupling Debunked, der afviser at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra forøget resourceforbrug og miljømæssigt pres i tilstrækkelig grad. Fra rapporten (min oversættelse, forfatterens fremhævning):
Gyldigheden af ideen om grøn vækst baserer sig på antagelsen om en absolut, permanent, global, stor og tilstrækkelig hurtig afkobling af økonomisk vækst fra alle kritiske miljømæssige belastninger. Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk belæg for at sådan en afkobling finder sted. Det er tilfældet for materialer, energi, vand, drivhusgasser, land, vandforurening og tab af biodiversitet, hvor afkoblingen enten kun er relativ og/eller blot observeret midlertidigt og/eller alene lokalt.
Altså at det der kaldes grøn vækst slet og ret er vækst.
I 2022 er det 50 år siden Grænser for vækst udkom og Romklubben har i den anledning udgivet en ny bog med status over udviklingen siden, Limits and Beyond. Fra Informations artikel om udgivelsen:
Når det i dag synes så svært at forstå, at vi er stødt på planetens grænser, er det ifølge Bardi, fordi vi er præget af de helt ekstraordinære, om end ganske få, ‘gyldne årtier’ fra 1950’erne til midten af 1970’erne, hvor den økonomiske vækst foregik med en hast, “der formentlig aldrig før er set i historien”, og med en teknologiudvikling, der fremstod som en ustoppelig kraft.
Gaya Herrington har bidraget til bogen og har, ligesom Graham Turner, undersøgt hvad der er sket de seneste 50 år og hun når frem til at udviklingen tæt følger to af scenarierne fra Grænser for vækst der fører til kollaps (interview i The Guardian). Fra artikel på romklubbens hjemmeside (min oversættelse og fremhævning):
vi kan forvente et stop for økonomisk vækst i løbet af de kommende to årtier. […] menneskeheden bevæger sig mod at blive påtvunget grænser for vækst
En kontrolleret vej ned i fart er det mest humane, men tiden rinder ud.
Fantastic advice by Ward Cunningham, developer of the first wiki and much, much more:
I can’t tell you how much time is spent worrying about decisions that don’t matter. To just be able to make a decision and see what happens is tremendously empowering, but that means you have to set up the situation such that when something does go wrong, you can fix it.
[…]
When you get in situations where you cannot afford to make a mistake, it’s very hard to do the right thing. So if you’re trying to do the right thing, the right thing might be to eliminate the cost of making a mistake rather than try to guess what’s right.
Said in the context of software development, I think it applies to many aspects of life.
Impressive work from 2017 by Scott Farrar, May-Li Khoe and Andy Matuschak exploring how to build digital tools to help manipulate and understand math concepts:
What if you had some new way to represent numbers in your head—and manipulate them in your hands—that made certain thoughts easier to think? We’ve designed new interactive representations of numbers to attempt just that.
Many of the ideas have been implemented on Khan Academy today.
Jeg har tænkt lidt mere på hvad den stigende rente og inflationen gør ved boligpriser og afdragsbyrde. I dag er den faste rente på et 30-årigt obligationslån steget til 4% (rd.dk) fra 1,5% tidligere i år. Det betyder at et rent annuitetslån er blevet godt 1200,- dyrere om måneden pr. million før skat. For at ramme samme ydelse, skal lånebeløbet falde med ca. 25% (før rentefradrag)!
Det ser ud til at også bankerne er ved at melde det ud, i første omgang Handelsbanken (Finans.dk 18. maj):
Vi venter således som udgangspunkt, at huspriserne på landsplan vil falde med i omegnen af 10-15 pct. over det kommende års tid, og vi vil bestemt ikke udelukke mere markante prisfald i de dyreste områder som for eksempel lejlighedsmarkedet i København.
Og Nordea Kredit og Jyske Realkredit (Finans.dk 19. maj):
I kommuner, hvor boligpriserne er uændrede i forhold til 1. januar 2021, skal boligkøbere forhandle et afslag på 16 pct. hjem, før de er kompenseret for de sidste 16 måneders stigende renter.
Samtidig er prisen steget på både varme, transport og fødevarer, så rådighedsbeløbet udhules. Det er længe siden vi har været i sådan en økonomisk situation.
Jeg ville finde historiske tal for renteniveau, boligpriser, indkomst og lignende for at kunne regne på hvor stor en andel af indkomsten boligkøb kræver og dermed få en fornemmelse af om priserne historisk set er høje eller om det ‘blot’ er en form for inflation. Det har stor betydning for udsigten til videre stigninger. Jeg har fokuseret på lejligheder i hovedstadsområdet.
På Danmarks Statistik fandt jeg historik over realkreditrente, prisindeks for ejerlejligheder og flere lønindeks for hovedstadsregionen. Samlet tænkte jeg at det kunne give en fornemmelse af prisudviklingen uden at blive farvet af de nominelt oplevede høje priser. Ved at gange rentesatsen med boligprisen fås et udtryk for renteomkostningen. Umiddelbart ser det ud til at det relativt er blevet billigere at købe bolig i hovedstaden siden 2007. I beregningen mangler dog den væsentlige parameter der er selve afdraget.
Heldigvis har andre fået en tilsvarende idé. Begreberne kaldes ‘boligbyrde’ og ‘afdragsbyrde’ og jeg fandt hos Realkredit Danmark en analyse af boligbyrden og afdragsbyrden fra oktober 2020. Afdrag regnes normalt ikke med som en byrde, fordi det teknisk set er en (tvungen) opsparing og ikke en udgift, men det har stor betydning for ens muligheder for at låne, så at de har medtaget den beregning er på tide.
RD noterer at boligbyrden (uden afdrag) var omkring 8% over det historiske gennemsnit for ejerlejligheder i hovedstadsområdet. Ikke overraskende er den meget lave rente det væsentligste bidrag til den lave boligbyrde. Af samme årsag vil en rentestigning føre til en stigende boligbyrde og RD beregner da også at boligbyrden vil stige til 40% over det historiske gennemsnit ved en rentestigning på 2 procentpoint. Fra et historisk lavt niveau vil det ikke være uhørt. Alligevel skriver RD
Der er derfor heller ikke skyggen af en boligprisboble – eller tegn på en større risiko for at den er i gang med at opstå – på det danske boligmarked overordnet set.
Nu ved jeg ikke hvordan en prisboble teknisk er defineret, men jeg ville have troet at så stor en rentefølsomhed ville vække bekymring. Nå, RD har også inkluderet afdragsbyrden på figur 7 fra rapporten:
Afdragsbyrden i København nærmer sig niveauet op til finanskrisen og var i 2020 næsten 35% over det historiske gennemsnit. Uden stigning i den historisk lave rente. Siden starten af 2021 og frem til maj 2022 er renten steget med ca. 3 procentpoint. Nationalbanken noterer at realkreditrenten er fordoblet på et år til februar 2022 og Berlingske skriver 9. maj:
De seneste dages himmelflugt i renterne fik mandag Realkredit Danmark til at åbne for fastforrentede 30-årige lån med fire procent i rente. Det gælder både lån med afdrag og ti års afdragsfrihed. Indtil nu har det ellers kun været fastforrentede lån med 30 års afdragsfrihed, der har haft en rente på fire procent. Det vil sige, at det fra starten af året – hvor et fastforrentet lån lå til 1,5 procent – er blevet 565 kroner dyrere om måneden at låne en million kroner efter skat.
Et prisfald må forventes på den baggrund. I øvrigt undrer det mig at det tilsyneladende ikke er fast praksis hos de danske realkreditinstitutter at offentliggøre beregninger over boligbyrde og afdragsbyrde — i hvert fald har jeg ikke kunnet finde sådanne rapporter online.
Why are people searching Reddit specifically? The short answer is that Google search results are clearly dying. The long answer is that most of the web has become too inauthentic to trust.
In addition to being offended by their privacy invading practices, it seems to me that the results have been deteriorating over the years. And the ads take up ever more space.
I switched to DuckDuckGo some years ago and while I can’t say I haven’t looked back, I prefer it for many search terms.
