Facebooks dybe, mørke datasø
12 Sep 2022
I forbindelse med en retsag om misbrug af persondata fra Cambridge Analytica skandalen er to erfarne Facebook sotwareudviklere i en høring i marts blevet spurgt om, hvad Facebook har gemt af information om brugerne og hvor er det gemt. The Intercept skriver:
[Facebook] har indsamlet så meget data om så mange milliarder mennesker og organiseret det så forvirrende at fuld klarhed er umulig på et teknisk niveau. Ved høringen i marts 2022 beskrev Zarashaw og Steven Elia [begge højtstående ledere af softwareudvikling] Facebook som et data-behandlings apparat så kompleks at det trodser forståelse indefra [min oversættelse].
Det offentliggjorte referat bekræfter et internt dokument fra Facebook, der blev i april blev lækket til Motherboard. Fra dokumentet
“Forestil dig du holder en flaske blæk i hånden. Denne flaske blæk er en blanding af alle mulige typer af brugerdata (3PD, 1PD, SCD, Europa, osv.) Blækket hælder du i en sø (vores åbne data systemer; vores åbne kultur) … og det flyder … alle vegne. Hvordan får du blækket tilbage i flasken? Hvordan organiserer du det igen, så det kun flyder til tilladte steder i søen?” [min oversættelse, min fremhævning]
(3PD betyder 3. parts data; 1PD betyder 1. parts data; SCD betyder data i sensitive kategorier)
Som udvikler er det en genkendelig tilgang fra gamle dage, dengang vi hackede prototyper sammen uden at tænke på sikkerhed eller databeskyttelse. Det er mange år siden efterhånden. Måske Zuckerbergs gamle motto “move fast and break things” skulle have været skiftet ud noget før?