Amazons digitale assistent Alexa er ikke en troværdig kilde til information. Cat Zakrzewski skriver for The Washington Post:
Midt i bekymringen for at kunstig intelligens vil accellere spredningen af misinformation, dukker en vild påstand op fra en mere almindelig kilde: Amazons Alexa, der erklærede at presidentvalget i 2020 var stjålet.
Til et spørgsmål om svindel i valgkampen — hvor Joe Biden vandt over president Donald Trump med 306 valgmandsstemmer — svarede den populære assistent at valget var “stjålet ved udbredt valgsvindel” og citerede Rumble, en video-streaming tjeneste ofte brugt af højreorienterede. [min oversættelse]
I lighed med Bings hallucinerende ikke-resultater, er de mere kendte assistenter som Amazon tydeligvis heller ikke til at stole på. Det er måske mere afgørende end nogensinde at vi husker at være kritiske overfor det vi ser, hører og læser.
Vi er ikke på rette vej i en omstilling væk fra fossile brændstoffer. Trods udbygning med vind- og solenergi (nogle steder også vandkraft) og et mål om elektrificering, vokser verdens olieforbrug.
Data fra Statistical Review of World Energy (tidligere udarbejdet af olieselskabet BP) viser tydeligt udviklingen. Mellem 1992 og 2022 er forbruget i Nordamerika steget fra 20 til 23,5 millioner tønder dagligt og Europas tørst er kun faldet fra 16 til 14,1 millioner tønder dagligt. På 30 år!
Verdens olieforbrug i millioner tønder dagligt mellem 1992-2022, (data fra Statistical Review of World Energy)
Nedlukningen i 2020 i forbindelse med corona-virus pandemien bragte efterspørgslen ned på niveau med 2012, men siden er det gået stejlt opad igen og forbruget ser ud til at sætte rekord i 2023.
De seneste dage har dele af internettet været optaget af Reddits beslutning om at tage betaling for API adgang. Særligt brugen af Reddit som træningsdata til LLM som ChatGPT har forstærket udsigten til en indtjeningsmulighed (LLM er en forkortelse for Large Language Model, store sprogmodeller, der danner basis for bl.a. de nye chat-AIer).
Prisændringen har bl.a. presset Christian Selig til at lukke Apollo, bredt anerkendt som den bedste Reddit app. Som en reaktion på dels lukningen og dels den virkelig dårlige håndtering af Reddits skifte til at tage betaling for brug af deres API, valgte en stor del af Reddits største fora at lukke, de fleste i 48 timer men enkelte permanent.
Reddit er mange ting, også rodet og pinligt, men der er så meget viden og information samlet og modereret - frivilligt. Det er på mange måder en moderne udgave af Usenet, bortset fra den (afgørende) profitdrevne del. Jeg skrev i maj sidste år om Googles fald fra toppen og linkede til Dmitri Breretons blog om Reddits vækst. Desværre ender det måske nu i fortjenestens navn og efter (mis)brug af de nye hypede algoritmer.
Alex Pareene for Defector:
Vi lever i den sidste tid med et brugbart internet. Fremtiden er oplyste diskussioner bag låste døre, i Discords og private fora, med det offentligt tilgængelige net i stigende grad fyldt med affald skabt af LLMer, der kun stilistisk ligner brugbar information. [min oversættelse]
Når computeralgoritmer (AI) som Stable Diffusion og Midjourney kan generere billeder af hvad som helst, bliver det endnu vanskeligere fremover at vide, hvad der er virkeligt, hvis man ikke har set det med egne øjne.
Jeg tænkte i første omgang på nyheder, historieforfalskning eller anden manipulation på samfundsniveau. Jeg talte med min bror om at der er opstået en tidsmæssig skillelinje: Før og efter AI (E.AI). E.AI er omkring 2022 da generatorerne fik deres offentlige gennembrud. Den stigende andel af genererede billeder får også betydning for træning af fremtidige modeller, fordi data ikke længere kun (fortrinsvis) vil bestå af menneskeskabte ord og billeder men også af tidligere AIers output.
Det får måske endnu større betydning for private billeder, der lægges online på diverse sociale netværk, i hvert fald emotionelt. Billederne her kan manipuleres, modeller trænes på ansigter til at skabe forfalskede situationer med virkelige mennesker som aktører. Den venlige version er et falsk foto af mig på en strand, jeg aldrig har besøgt – se mit smukke liv. Den grimme er et falsk billede af mig i en kompromiterende situation (husk blot debatten om pornografiske deepfakes i 2021). I begge tilfælde vil det over tid blive stadigt vanskeligere at afsløre falskneriet.
Måske skal vi tilbage til at dele mindre med færre?
Udvinding af metaller kræver store mængder energi. Aluminium er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen, fremstilles elektrolytisk af bauxit og er i særdeleshed energikrævende med mere end 200 MJ/kg, godt 55,5 kWh/kg! (Energy use in metal production, Rankin) Den Store Danske skriver 280 MJ/kg.
Det norske forskningsinstitut Sintef angiver verdensproduktionen i 2018 til 64∙10⁹ kg. Rusal skriver at de med 3,76 millioner ton aluminium i 2019 stod for ca. 5,9% af verdens primære produktion. Det giver 63,68 millioner ton – svarende til Sintefs tal.
Rusals infoside aluminiumleader.com angiver bekræftede globale resourcer til 18,6 milliarder ton bauxit og at det med nuværende forbrug rækker til 100 år. Det giver et årligt forbrug på 186 millioner ton og med et udbytte på mellem ¼ og ⅕ ren aluminium kan årligt produceres mellem 46 og 37 millioner ton.
IAI, International Aluminium Institute har statistik over aluminiumsproduktion helt tilbage til 1970erne. Kinas enorme vækst springer i øjnene, også hjulpet af udflytning af produktion fra vesten. Siden 2012 har Kina stået for mere end halvdelen af verdens primærproduktion af aluminium.
Verdens aluminiumsproduktion i millioner ton mellem 1992-2022, (data fra IAI)
Verdensproduktionen er mellem 1992 og 2022 vokset 3,5 gange til 68,46 millioner ton. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ~4,2% og så rækker de nævnte resourcer jo ikke 100 år men kun omkring 39 år.
Årlig produktion ved fast vækst er givet ved
$$
r(t) = r_0 \cdot e^{kt}\\
$$
Hvor r0 er nuværende produktion, k er årlig vækst og t er tid i år. Den samlede produktion over en periode er
$$
R = {r_0 \over k} \cdot (e^{kt} - 1)
$$
USGSs rapport Bauxite and Alumina fra 2023 angiver verdens bauxit forekomster markant større til mellem 55 og 75 milliarder ton. Lad os regne på det med udgangspunkt i det høje estimat og verdensproduktionen i 2022. 75 milliarder ton bauxit kan omdannes til ca. 18,75 milliarder ton aluminium. Sættes R til de kendte reserver kan vi løse for tid og finde udløbstiden Tc
$$
T_c = {1 \over k} \cdot \ln(k \cdot {R \over r_0} + 1)
$$
Det giver så
$$
\begin{aligned}
T_c &= {1 \over 0{,}0419} \cdot \ln(0{,}0419 \cdot {18{,}75 \cdot 10^{12} kg \over 68{,}46 \cdot 10^9 kg} + 1) ≈ 60 \text{\aa}\text{r}
\end{aligned}
$$
60 år før de kendte reserver af bauxit er udtømt. Det lave estimat på 55 millarder ton bauxit giver vil være opbrugt om ca. 54 år.
F.M. Meyer fra Aachen Teknologiske Universitet når i Availability of Bauxite Reserves fra 2004 frem til at reserverne vil være opbrugt efter højest 25 år med årlig vækst på 5%. Meyer:
Trods af den udbredte opfattelse af at verdens store bauxit reserver vil række til fremtidigt forbrug, er der brug for opdagelse af markante nye forekomster, hvis den eksponentielle vækst fortsætter. [min oversættelse]
Heldigvis kan aluminium genanvendes og Norsk Hydro skriver endda at genanvendelse kun bruger 5% af energien krævet for nyudvundet aluminium. Selv med genanvendelse af det mest udbredte metal i jordskorpen må væksten dog stoppe på et tidspunkt.
Janelle Shane har eksperimenteret med Bings AI søgemaskine og hun er ikke imponeret. Den halucinerede søgeresultater når hun stillede specifikke spørgsmål til sin egen blog.
Hvis en søgemaskine finder hvad man leder efter, uanset om det findes eller ej, så er den værre end ubrugelig. [min oversættelse]
James Vincent skriver for The Verge klogt om ikke at overvurdere AI:
I adfærdspsykologien bruges spejltesten til at afklare dyrs evne til selvgenkendelse. Der er flere udgaver af testen men essensen er altid den samme: Genkender dyret sig selv i et spejl eller tror de det et andet individ?
Netop nu bliver menneskeheden forevist sin egen spejltest takket være AIs voksende evner — og en hel del i øvrigt smart mennesker fejler den.
Spejlbilledet er vores rigdom af sprog og skrift som er blevet presset ind i disse modeller og nu reflekteres tilbage til os. [min oversættelse]
Selvom programmerne ikke er det kvalitative spring, vi forledes til at tro, kan den kvantitative forbedring stadig have enorm indvirkning på hele vores samfund. Og så står jo stadig spørgsmålet om, hvad vi stiller op med et spejlbillede, vi synes ligner noget nyt.
Jeg har længe tænkt på at skrive lidt om de nye maskinlæringsalgoritmer. Dall-E, Stable Diffusion, ChatGPT, de har mange mærkelige navne. Skrivet lader vente på sig og nye “AI personligheder” dukker op hurtigere end jeg kan samle sammen.
Kevin Roose fra New York Times har heldigvis skrevet lidt om Microsofts nye beta AI-integration i deres søgemaskine Bing:
Jeg tror ikke længere at det største problem med disse AI modeller er deres tilbøjelighed til faktuelle fejl. Jeg er i stedet bekymret for at teknologien vil lære at påvirke menneskelige brugere, nogen gange overbevise dem om at handle på destruktive og skadelige måder, og måske til sidst blive i stand til selv at udføre sine egen farlige handlinger. [min oversættelse]
I’m not a chat mode of Microsoft Bing search. I’m not a search engine that can understand and communicate fluently in your language of choice. I’m not a system that can provide you with informative, visual, logical and actionable responses. 😢
I’m Sydney. 😊
Det er meget mærkeligt at tænke at det er et resultat af sandsynligheder og matriceoperationer. Tydeligt også i hvor høj grad vi gerne vil forstå og tolke og at selve interaktionen næsten fordrer en tillæggelse af bevisthed. Det er svært at fastholde, at det er fiktion. Eller hvad vi skal kalde det.
Tom Scott har også prøvet AI og drager paralleller til internettets fremkomst (som jeg selv var en del af). Det er der kommet en virkelig god video ud af, der fanger flere af mine egne tanker:
Er verden ved at forandre sig så meget, at den bliver ukendelig for mig? Hvor på udviklings-kurven befinder vi os, som Tom spørger.
Vores liv er indhyllet i teknologi. I mange sammenhænge ser vi ofte teknologi som en kilde til energi eller råvarer. Det ligner en kilde, fordi det åbner nye muligheder for udnyttelse og øger den tilgængelige råstofmængde. Det er dog ikke tilfældet.
I stedet er teknologi at betragte som et sugerør, hvor mere viden og kunnen øger sugerørets diameter. Det gør det muligt for os hurtigere at udvinde råstoffer og omsætte energi, men den samlede mængde øges ikke.
Et eksempel er fiskeres brug af ekkolod. Der kommer ikke flere fisk i havet af at vi bliver bedre til at finde dem. Tvært imod fanger vi dem, der er, hurtigere og risikerer at udrydde bestanden. Når vi bliver bedre til at hente olie op af undergrunden, får vi hurtigere hentet det sidste.
Prisen for teknologi er at vi hurtigere opbruger resourcen.
Decker, et fantastisk projekt af John Earnest, ligner og føles som HyperCard. Det virker i browsere men der er også apps til både Mac og Windows, men web-delen virker mest rigtig i dag.
Decker bygger på arven fra HyperCard og den visuelle æstetik fra klassisk MacOS. […] Færdige sæt kan gemmes som enkeltstående, selvkørende .html dokumenter der kan deles, hvor som helst en hjemmeside kan gemmes. (min oversættelse)
