Udvinding af metaller kræver store mængder energi. Aluminium er det tredjehyppigste grundstof i jordskorpen, fremstilles elektrolytisk af bauxit og er i særdeleshed energikrævende med mere end 200 MJ/kg, godt 55,5 kWh/kg! (Energy use in metal production, Rankin) Den Store Danske skriver 280 MJ/kg.
Det norske forskningsinstitut Sintef angiver verdensproduktionen i 2018 til 64∙10⁹ kg. Rusal skriver at de med 3,76 millioner ton aluminium i 2019 stod for ca. 5,9% af verdens primære produktion. Det giver 63,68 millioner ton – svarende til Sintefs tal.
Rusals infoside aluminiumleader.com angiver bekræftede globale resourcer til 18,6 milliarder ton bauxit og at det med nuværende forbrug rækker til 100 år. Det giver et årligt forbrug på 186 millioner ton og med et udbytte på mellem ¼ og ⅕ ren aluminium kan årligt produceres mellem 46 og 37 millioner ton.
IAI, International Aluminium Institute har statistik over aluminiumsproduktion helt tilbage til 1970erne. Kinas enorme vækst springer i øjnene, også hjulpet af udflytning af produktion fra vesten. Siden 2012 har Kina stået for mere end halvdelen af verdens primærproduktion af aluminium.
Verdens aluminiumsproduktion i millioner ton mellem 1992-2022, (data fra IAI)
Verdensproduktionen er mellem 1992 og 2022 vokset 3,5 gange til 68,46 millioner ton. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ~4,2% og så rækker de nævnte resourcer jo ikke 100 år men kun omkring 39 år.
Årlig produktion ved fast vækst er givet ved
$$
r(t) = r_0 \cdot e^{kt}\\
$$
Hvor r0 er nuværende produktion, k er årlig vækst og t er tid i år. Den samlede produktion over en periode er
$$
R = {r_0 \over k} \cdot (e^{kt} - 1)
$$
USGSs rapport Bauxite and Alumina fra 2023 angiver verdens bauxit forekomster markant større til mellem 55 og 75 milliarder ton. Lad os regne på det med udgangspunkt i det høje estimat og verdensproduktionen i 2022. 75 milliarder ton bauxit kan omdannes til ca. 18,75 milliarder ton aluminium. Sættes R til de kendte reserver kan vi løse for tid og finde udløbstiden Tc
$$
T_c = {1 \over k} \cdot \ln(k \cdot {R \over r_0} + 1)
$$
Det giver så
$$
\begin{aligned}
T_c &= {1 \over 0{,}0419} \cdot \ln(0{,}0419 \cdot {18{,}75 \cdot 10^{12} kg \over 68{,}46 \cdot 10^9 kg} + 1) ≈ 60 \text{\aa}\text{r}
\end{aligned}
$$
60 år før de kendte reserver af bauxit er udtømt. Det lave estimat på 55 millarder ton bauxit giver vil være opbrugt om ca. 54 år.
F.M. Meyer fra Aachen Teknologiske Universitet når i Availability of Bauxite Reserves fra 2004 frem til at reserverne vil være opbrugt efter højest 25 år med årlig vækst på 5%. Meyer:
Trods af den udbredte opfattelse af at verdens store bauxit reserver vil række til fremtidigt forbrug, er der brug for opdagelse af markante nye forekomster, hvis den eksponentielle vækst fortsætter. [min oversættelse]
Heldigvis kan aluminium genanvendes og Norsk Hydro skriver endda at genanvendelse kun bruger 5% af energien krævet for nyudvundet aluminium. Selv med genanvendelse af det mest udbredte metal i jordskorpen må væksten dog stoppe på et tidspunkt.
Janelle Shane har eksperimenteret med Bings AI søgemaskine og hun er ikke imponeret. Den halucinerede søgeresultater når hun stillede specifikke spørgsmål til sin egen blog.
Hvis en søgemaskine finder hvad man leder efter, uanset om det findes eller ej, så er den værre end ubrugelig. [min oversættelse]
James Vincent skriver for The Verge klogt om ikke at overvurdere AI:
I adfærdspsykologien bruges spejltesten til at afklare dyrs evne til selvgenkendelse. Der er flere udgaver af testen men essensen er altid den samme: Genkender dyret sig selv i et spejl eller tror de det et andet individ?
Netop nu bliver menneskeheden forevist sin egen spejltest takket være AIs voksende evner — og en hel del i øvrigt smart mennesker fejler den.
Spejlbilledet er vores rigdom af sprog og skrift som er blevet presset ind i disse modeller og nu reflekteres tilbage til os. [min oversættelse]
Selvom programmerne ikke er det kvalitative spring, vi forledes til at tro, kan den kvantitative forbedring stadig have enorm indvirkning på hele vores samfund. Og så står jo stadig spørgsmålet om, hvad vi stiller op med et spejlbillede, vi synes ligner noget nyt.
Jeg har længe tænkt på at skrive lidt om de nye maskinlæringsalgoritmer. Dall-E, Stable Diffusion, ChatGPT, de har mange mærkelige navne. Skrivet lader vente på sig og nye “AI personligheder” dukker op hurtigere end jeg kan samle sammen.
Kevin Roose fra New York Times har heldigvis skrevet lidt om Microsofts nye beta AI-integration i deres søgemaskine Bing:
Jeg tror ikke længere at det største problem med disse AI modeller er deres tilbøjelighed til faktuelle fejl. Jeg er i stedet bekymret for at teknologien vil lære at påvirke menneskelige brugere, nogen gange overbevise dem om at handle på destruktive og skadelige måder, og måske til sidst blive i stand til selv at udføre sine egen farlige handlinger. [min oversættelse]
I’m not a chat mode of Microsoft Bing search. I’m not a search engine that can understand and communicate fluently in your language of choice. I’m not a system that can provide you with informative, visual, logical and actionable responses. 😢
I’m Sydney. 😊
Det er meget mærkeligt at tænke at det er et resultat af sandsynligheder og matriceoperationer. Tydeligt også i hvor høj grad vi gerne vil forstå og tolke og at selve interaktionen næsten fordrer en tillæggelse af bevisthed. Det er svært at fastholde, at det er fiktion. Eller hvad vi skal kalde det.
Tom Scott har også prøvet AI og drager paralleller til internettets fremkomst (som jeg selv var en del af). Det er der kommet en virkelig god video ud af, der fanger flere af mine egne tanker:
Er verden ved at forandre sig så meget, at den bliver ukendelig for mig? Hvor på udviklings-kurven befinder vi os, som Tom spørger.
Vores liv er indhyllet i teknologi. I mange sammenhænge ser vi ofte teknologi som en kilde til energi eller råvarer. Det ligner en kilde, fordi det åbner nye muligheder for udnyttelse og øger den tilgængelige råstofmængde. Det er dog ikke tilfældet.
I stedet er teknologi at betragte som et sugerør, hvor mere viden og kunnen øger sugerørets diameter. Det gør det muligt for os hurtigere at udvinde råstoffer og omsætte energi, men den samlede mængde øges ikke.
Et eksempel er fiskeres brug af ekkolod. Der kommer ikke flere fisk i havet af at vi bliver bedre til at finde dem. Tvært imod fanger vi dem, der er, hurtigere og risikerer at udrydde bestanden. Når vi bliver bedre til at hente olie op af undergrunden, får vi hurtigere hentet det sidste.
Prisen for teknologi er at vi hurtigere opbruger resourcen.
Decker, et fantastisk projekt af John Earnest, ligner og føles som HyperCard. Det virker i browsere men der er også apps til både Mac og Windows, men web-delen virker mest rigtig i dag.
Decker bygger på arven fra HyperCard og den visuelle æstetik fra klassisk MacOS. […] Færdige sæt kan gemmes som enkeltstående, selvkørende .html dokumenter der kan deles, hvor som helst en hjemmeside kan gemmes. (min oversættelse)
Ved elektricitet anvendes normalt kilowatt-time, 1 kWh og vi bruger typisk 1500 kWh årligt pr. person i Danmark. Benzin indeholder ca. 9,7 kWh per liter (specifik energi ca. 46,4 MJ/kg, massefylde 0,755 g/cm³), men en effektiv benzinmotor kan kun udnytte omkring ⅓, altså lige over 3,2 kWh/l. Diesel indeholder ca. 10,77 kWh/l (specifik energi ca. 45,6, densitet 0,850 g/cm³). Moderne dieselmotorer udnytter op mod 45% af energien til fremdrift, svarende til 4,8 kWh/l.
Det betyder at et års gennemsnitligt strømforbrug kan genereres med under 500 liter benzin pr. person (462 l) eller ca. 310 liter diesel. En benzintank på 50 liter indeholder ~162 kWh udnytbar energi.
Med en gennemsnitlig literpris i 2. kvartal 2022 på 17,49 kr. kostede 1 kWh udnyttet fra benzin 5,39 kr. Gennemsnitsprisen i samme periode var 3,88 kr. for 1 kWh elektrisk energi.
Nyere Li-ion batteriers energitæthed angives til omkring 0,25 kWh/kg (næste generation kan formentlig nå 0,3 kWh/kg). Benzins udnytbare energi er med 4,30 kWh/kg mere end 15 gange så energitæt. Til gengæld er en elektromotor >98% effektiv (omend batteriet har et kapacitetstab ved lave temperaturer), hvorfor elbiler kan nå ned på 0,16 - 0,17 kWh/km, dvs. omkring 6 km/kWh. En moderne benzinbil kører omkring 15 km/l, hvilket med udnyttelse af en tredjedel af energien svarer til ca. 5 km/kWh.
På DrivkraftDanmark opregnes Danmarks olieforbrug til 236 PJ i 2021, heraf udgør transport med 81% 191 PJ. Energistyrelsen har kun færdige tal for 2020 og her opgives det samlede energiforbrug til vejtransport til 152 PJ. Nedlukning under Corona medfører et midlertidigt fald og forbruget i 2019 var da også 164 PJ til vejtransport. Det kan omregnes til 45,56 TWh. DrivkraftDanmark angiver at cirka en tredjedel af personbilerne kører på diesel, så den gennemsnitlige udnyttelse af energiindholdet kan beregnes til (⅔ ∙ 33% + ⅓ ∙ 45%) ≃ 37% (forudsat forbruget af brændstof svarer til fordelingen på motortype). Den udnyttede energi til vejtransport er altså 16,86 TWh.
Energistyrelsens rapport fortæller at Danmarks samlede vindproduktion var på 58,1 PJ i 2019 eller 16,1 TWh, dvs. hele Danmarks vindkraft med en kapacitet på 6,1 GW kan lige knap dække energibehovet til vejtransport!
Den Europæiske Centralbank har analyseret boligmarkedet og sammenholdt renteniveau med prisudviklingen:
Ifølge den estimerede model fører en realkreditrentestigning på 1 procentpoint, alt andet lige, til et falde i huspriser på ca. 5% efter omtrent to år. (min oversættelse)
Særlig lave renter giver en større effekt:
i en situation med lav rente bliver det forventede fald i huspriserne ved en rentestigning på 1 procentpoint omkring 9% […] efter ca. to år. (min oversættelse)
Med en nuværende stigning i den lange realkreditrente på 4%-point siden 2021, giver det et muligt fald på (1-0,09)4, 31% frem mod 2024. Det er godt nok voldsomt.
I forbindelse med en retsag om misbrug af persondata fra Cambridge Analytica skandalen er to erfarne Facebook sotwareudviklere i en høring i marts blevet spurgt om, hvad Facebook har gemt af information om brugerne og hvor er det gemt. The Intercept skriver:
[Facebook] har indsamlet så meget data om så mange milliarder mennesker og organiseret det så forvirrende at fuld klarhed er umulig på et teknisk niveau. Ved høringen i marts 2022 beskrev Zarashaw og Steven Elia [begge højtstående ledere af softwareudvikling] Facebook som et data-behandlings apparat så kompleks at det trodser forståelse indefra [min oversættelse].
Det offentliggjorte referat bekræfter et internt dokument fra Facebook, der blev i april blev lækket til Motherboard. Fra dokumentet
“Forestil dig du holder en flaske blæk i hånden. Denne flaske blæk er en blanding af alle mulige typer af brugerdata (3PD, 1PD, SCD, Europa, osv.) Blækket hælder du i en sø (vores åbne data systemer; vores åbne kultur) … og det flyder … alle vegne. Hvordan får du blækket tilbage i flasken? Hvordan organiserer du det igen, så det kun flyder til tilladte steder i søen?” [min oversættelse, min fremhævning]
(3PD betyder 3. parts data; 1PD betyder 1. parts data; SCD betyder data i sensitive kategorier)
Som udvikler er det en genkendelig tilgang fra gamle dage, dengang vi hackede prototyper sammen uden at tænke på sikkerhed eller databeskyttelse. Det er mange år siden efterhånden. Måske Zuckerbergs gamle motto “move fast and break things” skulle have været skiftet ud noget før?
I sidste uge skrev jeg om overvågning af hjemmesider i apps som Instagram og Facebook (begge ejet af Meta/Zuckerberg) med udgangspunkt i Felix Krauses analyser. Nu har han lavet en lille hjemmeside, der indikerer, hvorvidt browseren i apps indsætter JavaScript og yderligere afsløret at TikTok har mulighed for at indsamle alle tastaturtryk:
TikTok iOS abonnerer på alle tastetryk (tekstfelter) på tredjeparts hjemmeside vist fra TikTop appen. Det kan inkludere adgangskoder, betalingskort og andre følsomme oplysninger. […] Vi kan ikke vide, hvad TikTok bruger oplysningerne til, men fra et teknisk perspektiv er det det samme som at installere en keylogger på tredjeparts hjemmesider. [min oversættelse]
Alt du indtaster og gør på hjemmesider besøgt i TikTok appen (…og Facebook/Instagram) kan altså spores og bliver måske (sandsynligvis?) sendt til TikToks servere. Hvad der herefter sker med oplysningerne er uvist. Det minder meget om Wikipedias definition af Malware…
