Der er stadig grænser
29 Jun 2022
I 1972 udgav Romklubben den skelsættende bog Grænser for vækst. Med udgangspunkt i forskernes computermodel World3 beskriver rapporten 12 scenarier for hvordan verden ville udvikle sig over de kommende 100 år, afhængig af politiske beslutninger og adfærd. Af de 12 scenarier er der 7, der ender i kollaps (altså en relvativ pludseligt og ukontrollabel nedgang) og 5 hvor vi globalt formår at holde os inden for planetens grænser. I årene efter har der været flere opfølgende studier af, hvordan udviklingen faktisk har været og det er nedslående læsning.
I 2008 sammenlignede den australske fysiker Graham Turner den globale udvikling med bogens scenarier, nævnt af f.eks. Ingeniøren i 2009. Udviklingen viste sig at følge det scenarie, der kaldes ‘Standardforløbet’ (‘standard run’, business-as-ususal). Det scenarie fører ifølge bogens fremskrivning til kollaps i midten af det 21. århundrede.
I 2013 skriver Dagbladet Information også om Turners rapport og nævner en anden rapport, The WORLD model fra 2013 af Harald Sverdrup, Kristin Vala Ragnarsdottir og Deniz Koca. Det er en videreudvikling af den oprindelige World3 model med flere detaljer (direkte link). Fra artiklen:
“Vi er i forstadierne til et sammenbrudsscenarie. Det er nu, vi får advarslerne, og hvis vi ikke tager os af dem, bliver det meget ubehageligt,” påpeger Sverdrup, hvis model også viser, hvordan stigende grader af genanvendelse og lukkede produktionskredsløb kan forlænge tidsfristerne markant og bidrage til at skabe bæredygtighed.
Information skriver igen i 2019 om Grænser for vækst med udgangspunkt i rapporten Decoupling Debunked, der afviser at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra forøget resourceforbrug og miljømæssigt pres i tilstrækkelig grad. Fra rapporten (min oversættelse, forfatterens fremhævning):
Gyldigheden af ideen om grøn vækst baserer sig på antagelsen om en absolut, permanent, global, stor og tilstrækkelig hurtig afkobling af økonomisk vækst fra alle kritiske miljømæssige belastninger. Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk belæg for at sådan en afkobling finder sted. Det er tilfældet for materialer, energi, vand, drivhusgasser, land, vandforurening og tab af biodiversitet, hvor afkoblingen enten kun er relativ og/eller blot observeret midlertidigt og/eller alene lokalt.
Altså at det der kaldes grøn vækst slet og ret er vækst.
I 2022 er det 50 år siden Grænser for vækst udkom og Romklubben har i den anledning udgivet en ny bog med status over udviklingen siden, Limits and Beyond. Fra Informations artikel om udgivelsen:
Når det i dag synes så svært at forstå, at vi er stødt på planetens grænser, er det ifølge Bardi, fordi vi er præget af de helt ekstraordinære, om end ganske få, ‘gyldne årtier’ fra 1950’erne til midten af 1970’erne, hvor den økonomiske vækst foregik med en hast, “der formentlig aldrig før er set i historien”, og med en teknologiudvikling, der fremstod som en ustoppelig kraft.
Gaya Herrington har bidraget til bogen og har, ligesom Graham Turner, undersøgt hvad der er sket de seneste 50 år og hun når frem til at udviklingen tæt følger to af scenarierne fra Grænser for vækst der fører til kollaps (interview i The Guardian). Fra artikel på romklubbens hjemmeside (min oversættelse og fremhævning):
vi kan forvente et stop for økonomisk vækst i løbet af de kommende to årtier. […] menneskeheden bevæger sig mod at blive påtvunget grænser for vækst
En kontrolleret vej ned i fart er det mest humane, men tiden rinder ud.