existens – tilstande ved væren

Nov 1999

indhold ligger bag udtryk i forgrunden. en måde at berette om en væren i tid. et glimt af et øjeblik der måske ikke er længere.

hvad består efterfølgende er den form det blev skabt i, den form der blev til i mødet mellem det indre og ydre, mellem indhold og udtryk.

på grænsen sker, kun der findes virkelig.

på begge sider er kun afstanden til mødet mellem de to. stillestående flydende uden holdepunkter.

det turbulente sammenstød hvor brudet opstår. glimt. først der fæstnes det, størkner og får eksistens.

stående foran udtrykket er grænsen til indholdet bagved det afgørende spring. som at kaste sig gennem en sært gennemsigtig flade og ikke vide hvem der ændrede sig. en selv eller det omgivende.

åbent for mulighed trykkes det ud gennem de spredt samlede punkter og gennemgår transformationer der først efterfølgende bliver. eksisterer i kraft af grænsen og grænsen fordi noget glider gennem, over.

berøring.

andre udgangspunkter er mulige.

de løse rammer smuldrer af trykket fra bevægelsen. samles som tåge i ryk og spredes. her glider en kant hen og bliver et med udenfor.

flimrende streger holder intet tilbage og dog modstand, skiftende som lys mellem blade efter de er faldet til jorden.

en tom billedramme reflekterer min skygge, genskinnet er falsk og selve billedet.

rammen var kun et penselstrøg på en væg af glas og lysets brydning er trappen til det rum, jeg troede at stå i.

at se er en måde at stå på

udenfor ændres lyset først. senere trænger det gennem og kaster nye skygger i et ansigts furer.

trådene holder længere.

du skal ikke forblive