Nøgenhed – om Francis Bacons kunst

Feb 1998

Indledning

I mange sammenhænge forsøger vi at indfange virkeligheden med vores beskrivelser af den, men ofte formørkes vore begreber af deres egen smidighed, så de ikke længere står i et ubesmittet forhold til virkeligheden. De farves og bøjes af vor kultur og tankesæt, før vi når at opdage det, og således glider verden os af hænde. Denne tekst er et forsøg på at forstå Bacons værker og hvad det er, de kan fortælle os.

Verdens uskyld

Den verden vi omgives af kan anskues som værende ren, uskyldig, ægte som en modsætning til de mudrede vande vi kalder kultur og civilisation, alle værdierne, vurderingerne, valgene, der uundgåeligt vil forandre vor opfattelse af virkeligheden. Før mennesket var verden, nu erkendes den gennem vore begreber. Et rovdyr, der dræber et andet dyr er ikke ondt, det er ikke frygteligt eller naturligt, der er der bare. Der er ingen værdidomme i handlingen, før vi træder ind som deltager eller iagttager. Denne absolutte mangel på værdier har for mig en paradoksal skønhed. Jeg tror en del af min fascination af matematikken er ligheden med den førnævnte uskyld: Her er ligeledes en komplet mangel på værdimæssige domme.

Bacons nøgenhed

Som jeg ser Francis Bacons malerier, forsøger han at male uden værdier. I malerierne ligger ingen vurdering af indholdet, billederne er bare. Selvom motiverne måske vil virke uhyggelige eller scenerne kan forekomme smertefulde, er begge dele for vores vedkommende forkert. Billedet viser en del af verden uden vore velkendte begrebers magtfulde greb, viser verdens nøgenhed. Men de er også fyldt af store følelsers turbulente bevægelse, derfor er der så mange uskarpe detajler, fordi et klart omrids ville være en abstraktion ind i vurderingens bur. Det element af uklarhed, de rummer, er måske også et resultat af en filtrering, en frasortering af uvedkommende dele. Bacon leder måske efter den essens, der stadig er sand eller ægte, men ikke konkret. Det er ikke et bestemt, sansemættet og opløftende samleje, han maler, men simpelthen ideen samleje, uden for skyggen af ivrige tillægsord og faste begrebsrammer. Det er verden med al dens uorden, rod og ødelæggelse, iblandet en smule regelmæssighed og stabilitet. For midt i al råheden i billederne findes der i mange af dem spinkle rester af begreberne, fine streger af system, der måske kan samles til egentlige rammer. Som grækernes ide om den gode mand, der taler sandhed, således maler billederne deres visuelle sandhed om verden.

Værdien af nøgenhed

Hvorfor gøre så stort et nummer ud af at afskaffe den begrebsmæssige tryghed, vi tilsyneladende befinder os så godt ved? Den anstrengelse Bacon gør for at se verden som for første gang mener jeg også findes indenfor den abstrakte kunst. Mange af Erik Mortensens billeder, mener jeg, er forsøg på at finde den rene abstraktion, forsøg på at blotte den abstrakte væren, male ideen om f.eks. rød, ikke den røde farve. Også her findes modsætningerne, brudene, hvor lyset slipper ind. En unaturlig lyserød farve grænser op til en dyb grøn. Hvilken kontrast! Alt nyt kommer af det uventede, ideen kommer, når – eller fordi – man ikke venter den. Kreativitet er at ødelægge verdens orden og skabe den på ny, for første gang. Netop fordi brud er det, der bringer os ud af balance og får os til at se verden fra en ny vinkel, det, hvorudaf kreativiteten springer, er det så nødvendigt med nøgenheden. Den stiller spørgsmålstegn ved alle de begreber, vi iklæder verden hver morgen. At vågne til et spørgsmål om verden, hvor frugtbart. Men at stille spørgsmål ved verden hele tiden, det er ulideligt, det nærmer sig den sindsyges diagnose. Hvor er da den orden, der skal genskabes? Det er en stadig skiften mellem orden og kaos, mellem begreber og det ubegribelige. Måske er det netop det, kunsten gør os opmærksomme på: I kraft af sin eksistens illustrerer værket denne skiften, mellem væren og erkendelse.