Joakim Nygård Archive Linked About

Analoge Rejsekort

27 Mar 2026

Laura Klitgaard, formand for ingeniørernes fagforening IDA, skriver at det analoge er vigtigt som nødplan. Konkret tager hun udgangspunkt i det nye rejsekort, der har været meget uklare om en fysisk udgave:

Men tænk lige tanken til ende, hvis billetten kun kan fås digitalt: Hvad sker der, hvis telefonen løber tør for strøm, går i stykker eller bliver væk? Eller hvis systemet bag kortet går ned? Eller hvis man ingen mobil har? Så står man pludselig uden mulighed for at rejse.

Den sårbarhed mærkede vi jo bl.a. sidste sommer da Nets betalingssystemer brød sammen og betalingsterminalerne holdt op med at virke med store problemer til følge. Laura skriver videre:

Problemet er ikke digitalisering i sig selv. Problemet er, at vi gennemfører digitalisering som et enten-eller.

Når vi fjerner analoge muligheder, fjerner vi også robusthed. Offentlig transport er kritisk infrastruktur. Tusindvis af mennesker er afhængige af den hver dag for at få hverdagen til at fungere. Hvis adgangen udelukkende hviler på ét digitalt system, skaber vi et sårbart samfund.

Redundans betragtes ofte som overflødigt, hvor just-in-time produktion og minimering af lagre ses som optimering. Under covid fandt vi ud af at det ikke er hensigtsmæssigt i krisetid. Kritiske digitale systemer inkorporerer redundans i form af f.eks.standby servere og og live backup af data.

De seneste års kriser, truslen fra Rusland og sammenbruddet af tilliden til USA, gør det nok klogt at overveje om beredskabet ikke bør udvides til de analoge systemer. Et klippekort af pap fungerer også under strømsvigt, internetnedbrud og lignende. Det er både enklere, billigere og bedre beskyttet. Det har også Analogiseringsstyrelsen talt om.

Jeg venter stadig på at mit anonyme Basiskort bliver klar.