Vertigo – kort analyse af Hitchcocks thriller

Aug 1997

Jeg synes det er lidt svært at trænge til bunds - eller blot et lille stykke ned - i filmen, omend det er mig meget tydeligt, at der findes et utal af symboler. Jeg har en klar fornemmelse af, at filmen drejer omkring et erotisk centrum, med den tilbagetrukne politimand, John, og hans gamle vens kone i brændpunktet. Jeg vil forsøge at redegøre for denne opfattelse i det følgende.

John bliver under sin iagttagelse af studenterkammeratens smukke kone, forelsket i denne. Han ender med at ville redde hende fra den død, hun sikkert styrer imod. Han lider uheldigvis af højdeskræk, hvilket i sidste ende vil forhindre ham i at nå op til hende i tårnet. Denne tøven, er for mig at se, klart seksuel, det er en angst for hans egen seksualitet, der udarter sig i en tøven med at fuldbyrde samlivet. Dette ses også i hans forhold til sin veninde, hvis hånd han tidligere har anmodet om. De har lige siden set meget til hinanden, men på trods af sin bemærkning om, at han stadig er tilgængelig for hende, har han aldrig forsøgt sig siden - så vidt vi ved - han overlader det til hende.

Den smukke unge kvinde er også værd at beskæftige sig med, hun er vor mands eftertragtede. Hun lever i et barnløst ægteskab med en mand, der står i spidsen for et skibsfirma - sidstnævnte sikkert ikke uden betydning. Man kunne forestille sig, at skibene er andre kvinder, mandens elskerinder, hvilket ville forklare barnløsheden, hendes utilfredshed, og ikke mindst ægtefællens motiv til at ville myrde hende, som det afsløres i sidste del af filmen. Hun bliver besat af sin tipoldemors liv og skæbne; hun har ligeledes været gift med en rigmand, mistede sit barn til denne - sidestilles her med barnløsheden

• og tog til sidst sit eget liv af frustration over dette. Hun forsøger at leve som denne, tilsyneladende uden at kende dennes historie, der muliggør antagelsen om besættelse, altså en form ubevidsthed. Hun gentager livsforløbet, fordi hendes egen historie er så lig. Netop på grund af den ubevidste faktor, husker hun ikke sine handlinger. Hendes tilstand bliver hende kun muligt bevidst i sin drøm, der gengiver hendes handlinger i denne trance. At manden hyrer en skuespiller, der skal føre John på vildspor er for mig at se ikke afgørende. John tror til det sidste, at det er hans gamle vens kone, han skygger, ikke en skuespiller. For så vidt som det primært er John vi følger i filmen, hans synspunkt er det centrale, er det hans opfattelse af situationen der er afgørende. Skuespillet giver også rigere mulighed for at kamouflere filmen som tilhørende kriminalgenren.

Der er også en meget tydelig forskel i deres biler. Johns bil er kantet og har mange spidser, spydagtig, hvad man kunne se som mandligt, hvorimod hendes er langt mere blød i formen med mange kurver, altså betydelig mere kvindelig.

Hun anskaffer sig en buket blomster mage til den hendes tipoldemor bærer på maleriet, selv sit hår sætter hun på samme måde. Blomsterne er en tydeliggørelse af hendes køn: kom og tag mig, gør mig svanger. Hun kører ned til bugten, hvor hun ser ud over vandet tæt ved bropillerne. Man kunne, måske med lidt god vilje, se bropillerne som det mandlige lem, der i deres møde med vandet representerer samlejet, hvorfor hun kaster blomsterne i bugten, som for også at blive befrugtet. Til sidst kaster hun sig selv i, og her får John mulighed for at blande sig.

Han bliver hendes redningsmand og herved knyttes båndet mellem dem yderligere. Han kører hende hjem til sit hus, hvor han klæder hende af og lægger hende i seng. At han har set hende nøgen, eller næsten nøgen, skaber den besættelse det bliver for ham, at besvangre hende. Han - eller de - har været så tæt på, at der ingen vej er tilbage. De sidder begge foran pejsen, og ilden mellem dem fornemmes tydeligt, hvorfor det også bliver nødvendigt for ham, at skjule noget for hendes mand, da denne ringer. Han er blevet personligt indvolveret i alt for høj grad. Hans følelser for hende illustreres også med al ønskelig tydelighed i restauranten, hvor de røde, fløjlsbeklædte vægge symboliserer hendes skød.

Jeg må springe lidt i filmen, da den uheldigvis ikke står helt klart i min hukommelse.

Hun tilbringer en stor del af sin dag på museet, hvor hun ellers aldrig har været, selvom hun ofte har haft lyst til at gå derind. Museet kan ses som hendes køn, hendes vagina, og at hun bruger så meget tid her bestyrker min tro på, at hun ønsker sig et barn. At det tilmed er et museum, understreger hendes barnløshed, ja måske tilmed hendes manglende sexliv med sin mand: Museer er netop gamle, støvede bygninger, hvor der ikke er meget liv, i dette tilfælde dog snarere ubrugt end gammelt, men hun er jo også ung endnu.

Da hun løber op i tårnet, hvor de skal forenes til lyden af kirkeklokker, endda i det selvsamme rum som disse, bliver hans manglende sikkerhed fatal. Han formår ikke at løbe hele vejen op sammen med hende, og hun ender sit liv under faldet fra tårnets top. Derefter plages han i lang tid af syner af hende og ser hendes skikkelse overalt. En dag får han pludselig øje på en ung smuk kvinde med en forbløffende lighed med hans nu døde elskede. De ender med at finde sammen, og han forsøger at ændre hendes udseende så hun mest muligt ligner hende, han elsker. Til sidst er ligheden total, og endelig er han tilfreds, nu kan han gentage det skæbnesvangre øjeblik i tårnet, hvor hans manglende mandighed fratog ham sin elskede, med succes. Hans elskedes genganger kommer til at afsløre hele hemmeligheden omkring vennens mord på sin kone og hendes medvirken til dette. Hendes værelse har en sær neonagtig grøn farve, der står i dyb kontrast til restaurantens røde fløjlsvægge. Den grønne farve tolker jeg som dels Johns håb om at kunne genskabe sin gamle kærlighed i denne kvinde, dels som hendes håb om at vinde Johns kærlighed til hende, ikke det billede han har af hendes rolle i skuespillet omkring mordet. Måske er der er en antydning af gul i den grønne farve, hvilket kunne være hendes jalousi mod hendes arbejdsgivers kone.

John tvinger hende til at gå med ham op i tårnet, så han kan råde bod på fortidens ugerning, men netop som det skal til at lykkes ham, bliver de forstyrret af en nonne. Det resulterer i, at også hun falder ud fra tårnet, og hans ulykke bliver således dobbelt.

Nonnen er måske endnu en gang en del af ham selv, der forhindrer ham i det han så gerne vil, måske hans mor, men det er jeg ret usikker på. Jeg er også i tvivl med hensyn til, hvordan hans erhvervelse af højdeskrækken skal forstås. En mulighed kunne være, at hans far skal drages ind i hans syn på sin seksualitet og måske kan være årsagen til hans usikkerhed. Der er jo alene mænd involveret i startscenen, der fører til hans fobi, sandsynligvis er den ene en overordnet betjent.